Oh Yes !

Velkommen til Hvidberg's Galleri & Genbrug

I en verden hvor grænser konstant flyttes og afprøves, ser jeg muligheder og finder inspiration til at lege med farver, stil, form, strukturgivende materialer og redskaber. 
Humor er essentiel for optimisme og positivitet i en, til tider, barsk og kølig virkelighed. Jeg tilføjer af og til fantasifulde, humoristiske og naivistiske elementer til malerierne.
 
Mine malerier bliver til af min trang til at skabe. Med mellemrum fører processen mig ind i en tilstand af ro og fordybelse. Håber du glædes ved at se malerierne. Måske får enkelte af dem smilet frem og da smilet er den korteste vej til kontakt imellem mennesker......så nåede vi jo hinanden. 

I 2008 begyndte jeg at udstille mine malerier. Det var et stort skridt, som har givet mig en masse dejlige oplevelser og inspiration til at fortsætte.

De seneste par år har min interesse for genbrug, retro, kunsthåndværk og design taget til. Jeg finder ofte ting jeg ikke kan lade være. Jeg må bare eje dem, men ikke alt kan blive hos mig og derfor har jeg nu etableret en lille web-shop.

Måske har jeg lige det, du ikke kan lade være og bare må eje. Kig ind i min lille "butik" og skulle du blot have spørgsmål til mig - så skriv en besked via min besked-side.


     "NOTHING IS CONSTANT - BUT CHANGE"
                      

Kærlig hilsen
Pia Hvidberg


Opdateret d. 15. september 2016